barberklingen anmeldelse
Hvad er Barberklingen?

Barberklingen er barberblade på abonnement

Hvad indeholder Barberklingen?

Prøvepakken indeholder skaft og 2 blade. Abonnement indeholder 4 blade pr. forsendelse

Hvad koster Barberklingen

Prøvepakken koster 49 kr. Abonnement koster 99 kr. pr gang. Fri fragt

Virker Barberklingen

Ja, barberklingen virker. Er du træt af at mangle barberblade i god kvalitet og vil du samtidig støtte en dansk virksomhed, går du ikke galt i byen med Barberklingen.

Abonnementsordninger er efterhånden blevet hverdag i mange brancher, og her er barberblade ikke en undtagelse. Hos Barberklingen kan du få tilsendt barberblade, og andre produkter, i en frekvens der passer dig.

Inden anmeldelsen for alvor starter, vil vi gøre opmærksom på, at vi gennem længere tid har abonneret på Barberklingen. Dog er denne anmeldelse uopfordret, og vi har ikke samarbejde med Barberklingen.

Fordele ved Barberklingen

  • Flot startsæt med skraber og barberblade
  • Barberblade og skraber af rigtig god kvalitet og til god pris
  • Du kan selv bestemme frekvens af forsendelse
  • Gratis fragt på forsendelserne
  • Intet besvær med at skulle købe barberblade i butikker

Ulemper ved Barberklingen

  • Du er afhængig af forsendelse, så du risikerer at mangle barberblade
  • Du kan købe billigere barberblade i butikkerne

Pris

Barberklingens prøvepakke koster 49 kr. og indeholder skaft og 2 barberblade. Herefter får du tilsendt 4 barberblade i et interval som du selv ønsker. Det koster 99 kr. inkl. fragt, og du kan nemt ændre frekvens af forsendelse.

Derved kan du også ret hurtigt finde ud af, hvor ofte det er nødvendigt at få tilsendt nye barberblade. Og det er sgu rart at have nogle på lager, så du slipper for at spæne i supermarkedet, hvis du er løbet tør.

Da vi har brugt barberklingen igennem længere tid, har vi ikke et billede af startpakken. Det kan du finde på Barberklingens hjemmeside. Derfor vil vi i stedet vise produktbilleder af abonnementspakken.

Produkt

Den medsendte skraber er lavet af metal og er meget solid. Vi har brugt den igennem flere år, og den fungerer stadigvæk upåklageligt. Så det både føles som god kvalitet og er af god kvalitet. Den vil du blive glad for.

Barberbladene er meget skarpe, og giver en tæt barbering, der stort set tager det hele. Efter endt barbering kan bladet rengøres og genbruges et vist antal gange. Vi kan ikke komme med et specifikt antal, da dette muligvis afhænger af skægtype. Måske er levetiden kortere ved hipsterskæg end ved teenager-dun på overlæben.

Bladet forbliver i hvert fald skarpt efter gentagne barberinger, og du kan tydeligt mærke, når det bliver sløvt. Og så er det tid til at skifte, hvilket går uden problemer. Du hasper bare bladet til skraberen, og så sidder det solidt fast.

Et lille tip til rengøring: Hvis der sidder genstridigt skægt fast i bladene, kan du fjerne det med rindende vand og en (udtjent) tandbørste. Det har virket for os, selvom det måske er nemmere bare at slå bladet blødt mod håndvasken. Det er måske også mere skånsomt, og kan få bladene til at holde længere. Så find den metode, der virker bedst for dig.

Til slut vil vi se på Barberklingens hjemmeside og kundeservice. Hjemmesiden er nem og enkelt at forstå, og det er lige til at ændre i sin afsendelsesplan og abonnement. Kundeservice har vi en enkelt gang været i kontakt med, og det spillede bare.

Din personlige afsendelsesplan

Sammenligning

I denne test har vi heller ikke sammenlignet med konkurrenternes produkter, men ud fra andre anmeldelser kan vi se, at Barberklingens barberblade står rigtigt godt i det samlede billede. Langt størstedelen af anmeldelser/feedback er særdeles positivt. Så hvis du vil have en sammenligning, vil vi opfordre dig til selv at undersøge dette.

Vi har i løbet af testen brugt almindelig barberskum købt i et supermarked, og det har fungeret uden problemer. Barberklingen har eget brand af shave gel, som vi dog ikke har testet. Og derfor kan vi heller ikke sammenligne dette med konkurrenternes produkter.

Samlet vurdering – Hvad kan gøres bedre?

Som sagt i indledningen har vi haft abonnement hos Barberklingen i længere tid, og er fuldt ud tilfredse. Produktet er af god kvalitet, forsendelsen er hurtig og det er nemt at ændre/afbestille. Derudover er kundeservicen god.

Så vi vakler sølv- og guldmedalje, da barberklingen faktisk gør tingene nemmere for os. Det kan de også gøre for dig, så du altid har gode barberblade i hjemmet. Så til slut ender vi med en guldmedalje

Vi er bevidste om, at vores konklusion kan virke farvet grundet vores eksisterende abonnement. Så det skal du tage med i overvejelserne, hvis du overvejer Barberklingen. Men som vi ser det, er det alle pengene værd.

Læs vores andre anmeldelser relateret til personlig pleje: Pure Nordic anmeldelse – Ren forkælelse for dig selv og dine øjne og Ladybox Anmeldelse – Bedste Beautyboks på Markedet og kategorien Helse, Skønhed og Kosttilskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette websted er beskyttet af ReCaptcha og Google's Privatlivspolitik og Vilkår for anvendelse.