TeeShoppen Anmeldelse – Læs her før du bestiller

teeshoppen anmeldelse vurderinger
Hvad er TeeShoppen?

Teeshoppen er en butik og webshop lokaliseret i Aalborg

Hvordan er returretten i TeeShoppen?

Du har 101 dags returret. Personalet forventer at mærkerne er i takt. Du skal dog selv betale for fragten.

Rabatkoder til TeeShoppen?

På nuværende tidspunkt kan du bruge tee15 for at spare 15%

Virker TeeShoppen?

TeeShoppen producerer noget simpelt og fint tøj til en god værdi. Kvaliteten af tøjet kan variere rigtig meget, afhængig af hvad man køber, men da prisen er i den billig ende vil vi i sidste ende mene at ja tøjet fra TeeShoppen virker.

Til denne anmeldelse er der i alt blevet købt 10 stk. muscle t-shirts, 10 stk. økologiske basic t-shirts, 10 performance shorts, 5 performance premium shorts og 3 performance bukser for at vurdere kvaliteten af deres tøj, og hvorvidt produkterne formår at leve op til deres markedsførings påstande.

Derudover vil anmeldelsen også fokusere på servicen, webshoppen, priserne, retur og reklamation. Vi vil forsøge at holde anmeldelsen opdateret i takt med opdateringer fra TeeShoppen.

Anmeldelsen er en uopfordret anmeldelse og vi er ikke i direkte samarbejde med Teeshoppen.

Fordele ved TeeShoppen

  • Billig elegant tøj i forhold til konkurrenter.
  • Nem og overskuelig bestilling
  • TeeShoppen giver dig 101 dages fuld retur på alle deres produkter.
  • Meget samarbejdsvillig med hensyn til reklamation og retur
  • Har telefonisk, chat og email support, samt ekstra support i butikken.
  • Fantastisk service i butikken, med imødekommende personale.

Ulemper ved TeeShoppen

  • Returnering kan være lidt rodet, da du selv skal betale og printe.
  • Online support kundeservice er ikke på samme niveau som den kundeservice man får i butikken.
  • For meget kvalitetsforskel fra produkt til produkt, der er ikke gennemskuelighed af hvad man kan forvente.
  • Dårlig og manglende information på deres webshop.

Kvalitet af tøjet

For at vurdere kvaliteten af tøjet fokuseres der på robustheden af tøjet, pasform og hvorvidt farverne og formen ændrer sig gennem tiden samt elasticiteten og æstetik.

Tøjet kommer fra forskellige lande, hvor hovedimportørne er fra Kina og Bangladesh. Man kan godt mærke forskel i kvalitet afhængig af hvad man vælger at købe i Tee-Shoppen.

Lad os gå igennem Teeshoppens mest populære tøj.

Muscle T-Shirts og Økologisk T-shirts

Trøjerne fra TeeShoppen sidder exceptionelt godt på moderat til lettere trænede personer. Hvis man godt kan lide, at det sidder stramt om musklerne og at musklerne fremspringer gennem trøjen, så er TeeShoppens muscle t-shirts et godt valg for dig.

Hvis du stadig gerne vil have det sidder lidt tæt, men at du har mere bevægelighed er de økologiske t-shirts et godt alternativt. De er også generelt bedre kvalitet, og det ser mindre ekstremt ud, da muscle t-shirts godt kan ligne normale trøjer som er skrumpet ind.

Både deres muscle t-shirts og økologiske t-shirts er meget simple og æstetiske, og afhængig af hvad man er til så opfylder de de fleste folks behov til simple t-shirts. De kan bruges til alt fra galla til træning, og der findes varianter i mange forskellige farver.

muscle t-shirts anmeldelse

Ud af de 20 t-Shirts vi købte, fandt vi, at der var 2 af dem, der havde et større hul i siden, hvor borderingerne var gået op, men de blev hurtigt udskiftet uden problemer. Udover borderingsfejlene så er trøjerne godt sammensat, og vi har ikke oplevet flere problematikker med trøjerne.

En lille ulempe med trøjerne er, at de skifter lidt i pasform efter du har brugt dem i kort tid, og efter et par vask kan de godt miste lidt af farven.

Muscle t-shirtsene bliver faktisk en smule større efter man har gået i dem i lidt tid, umiddelbart fordi elasticitet af trøjerne udvides gennem tiden, så derfor vil de ikke sidde ligeså tæt på musklerne som de startede med.

Alt i alt, vil vi mene til værdien så er trøjerne et godt køb. Det der især trækker trøjerne op er klart den gode pasform og de flotte minimalistiske farver. Køber man trøjerne i større mængder, kan man få en del rabat.

Man skal ikke forvente at beholde trøjerne i flere år, da pasformen og farven vil skifte gennem tiden, men til prisen så tjener de dets formål og vi er glade for trøjerne.

Performance Shorts og Premium Performance Shorts

TeeShoppen har for nylig lanceret deres performance shorts som er af næsten 100% økologisk bomuld. Shortsene skulle siges at være et par shorts, som giver maksimal komfort samtidig med at fastholde en elegant design.

TeeShoppens performance shorts har en fantastisk pasform til de forskellige størrelser, med en passende mængde elasticitet. De er formelle, tætsiddende og æstetiske, og kan kombineres med mange forskellige stile.

De er meget behagelige at have på og selvom de sidder ret tætte, så forhindrer de ikke bevægeligheden.

Vi vil dog pointere en stor ulempe vi oplevede ved performance shortsene. Efter de var blevet brugt 4-5 gange begyndte bomuldet at fremspringe og samle sig i større klumper rundt omkring shortsene.

Umiddelbart er nogle farvevarianter bedre sammensat end andre, da bomuldet i de mørkegrå performance shorts holdte lidt længere tid end de sorte.

Kvaliteten er altså ikke helt optimal, og det er stadig et relativt nyt produkt hos TeeShoppen, så de skal lige have fået de ordentlige materialer på plads.

Til værdien vil vi mene at det ikke kan betale sig at købe performance shortsene indtil de har fået noget bedre materiale. Til gengæld var personalet meget modtagelig overfor de slidte shorts, og ville gerne ombytte dem med det samme.

Til gengæld havde vi meget gode erfaringer med Premium performance shortsene fra TeeShoppen, som også kan fås i forskellige farver. Pasformen er ikke ligeså slim og behagelig som i performance shortsene, og farverne er mindre kontrastfyldte og mat i det, men kvaliteten er bedre og de slider ikke ligeså nemt som performance shortsene.

Performance Pants

Der hvor TeeShoppen især skinner igennem er helt klart deres performance pants.

Deres bukser har et fantastisk pasform som sidder tæt ind til kroppen.

Stilen er minimalistisk, slim og formår at fastholde en elegant design, og kan give en illusion af at man ser lidt højere ud, fordi bredden af bukserne er borderet tættere sammen fra knæhøjden nedad, som giver en mere trekantsfigur til hele kroppen, og giver et mere slim look.

Komforten er helt suveræn og det føles som om at man har et par træningsbukser eller afslappende joggingtøj på.

Kvaliteten af bukserne er også meget bedre end deres shorts, i og med at de kan tåle flere omgang vask uden misfarvning. Derudover har vi ikke endnu oplevet samlinger af fnug eller slitage af bukserne. Man skal dog følge deres vaskeanvisning.

Til værdien, så kan vi varmt anbefale TeeShoppens performance pants. Man får et par flotte, elegante og komfortable bukser til billige penge.

Webshoppen

Teeshoppens webshop er egentlig meget ligetil, simpel og brugervenlig. Den kan godt være en anelse tør at kigge på, men den tjener sit formål, og giver en udmærket brugeroplevelse.

Der er stadig masser af plads til forbedringer på deres webshop.

Først og fremmest, er det som om at deres mere populære produkter har en langt bedre og detaljeres beskrivelse end deres mindre populære produkter.

For det andet så burde de ligesom de fleste andre sider at inkludere modellens højde og vægt, så man nogenlunde kan få en idé over hvad størrelse deres tøj er. Ja man kan godt følge tøj guiden, men det er langt fra alle som kan huske deres størrelser, eller magter at måle det i det givne moment.

Sidst men ikke mindst, har de tidligere haft problemer med deres rabatkoder.

I anledning af deres fødselsdag havde de en rabatkode som man kunne aktivere, ulempen var bare at hvis du allerede købte i forvejen nedsatte produkter, så ville rabatkoden ikke kunne gælde på de produkter som ikke var nedsatte, så man var tvunget til at lave 2 ordre.

Webshoppens service var heller ikke på niveau med butikkens service.

Chatten og telefonlinjen var hurtig til at svare, men der blev ikke svaret det samme som i butikken på de spørgsmål vi havde. Derudover brugte chatten langt længere tid på at bekræfte nogle ting, som man burde vide. Såsom f.eks. returret, reklamationssag og mængderabat.

Butikken

TeeShoppens butik er helt og aldeles suveræn, både butikstandard men også personalet.

Der er super rent og ordentlig i butikken. Tøj flyder ikke alle mulige steder rundt. Det er super nydeligt og tilfredsstillende at kigge på, og meget overskueligt med de forskellige kategorier af tøj.

Personalet i butikken var helt aldeles fremragende. De var meget imødekommende og trængte ikke for meget på med at få solgt noget. Derudover vil vi gerne rose dem for deres ærlighed, i og med hvis de oprigtigt godt kunne se tøjet ikke passede stilmæssigt eller størrelsesmæssigt ind, så ville de sige det.

Vi fornemmede heller ikke den typiske diskrete arrogance som sælgere oftest kan have. De to fyre som ekspederede havde en ydmyg og charmerende tilgang til salget, og var ikke forhastelig med at få solgt.

Personalet i butikken var også meget samarbejdsvillig både når det gjaldt til tøj der ikke levede op til kundens standard, men også når der var problemer med tøjet, på trods af at man ikke havde kvitteringen. De ville med glæde bytte den til et andet produkt, uden diskussioner og uenigheder.

Derudover var de også gode til at finde på kompromisløsning m.h.t. prisen, hvis man købte flere ting på en gang, eller havde haft tidligere trælse oplevelser.

Alt i alt fik vi et indtryk af at butikken i Teeshoppen går 100% op i kundetilfredsheden, og at deres første prioritet er at kunden går ud med et smil på læben.

Retur og Reklamation

Sammenligner man returpolitikken i Teeshoppen med andre tøjbutikker er der kun enkelte forskelle.

Man får som hovedregel 101 dags returret både ved køb i butikken og webshoppen. En forventning er at mærker og tags skal være i takt for at returneringen kan træde i kraft. Der vil så gå 7-10 dage for at pengene bliver overført tilbage på din konto.

Det samme gælder for reklamationssagerne. Vi vil nævne at specifikt i butikken, blev vores reklamationssag fuldendt med det samme, og sagen blev håndteret uden problemer og med et smil på læben. Webshoppens reklamationssag tager lidt længere tid, men bliver som regel også fuldendt med henblik på at få kunden til at blive tilfreds.

Man skal selv betale for at få den leveret tilbage, og man skal selv manuelt printe leveringsdokumenterne ud og klistre dem på original indpakningen, hvis man skal bruge webshoppens returret og reklamation.

Nogle ville foretrække at, Teeshoppen selv betalte fragten og at man ikke skal manuelt indprente labellet på pakningen igen, men af respekt for miljøet har de valgt ikke at implementere dette.

Samlet vurdering – Hvad kan gøres bedre?

Produkterne fra Teeshoppen har sine fordele og ulemper. Nogle af produkter kunne godt bruge enkelte forbedringer med hensyn til deres sammensætning, mens andre af deres produkter rammer spot on.

Kvaliteten kan variere afhængig af hvad man køber. Køber man f.eks. deres performance bukser og t-shirts, får man fantastisk kvalitet for pengene.

Køber man til gengæld deres nyeste performance shorts, kan det ende i en reklamationssag. Som helhed vil vi stadig mene, at man får meget for pengene hos Teeshoppen.

Et fokuspunkt som Teeshoppen burde have, er at de skal finde balancen og sammenhængen mellem deres online kundeservice og kundeservicen i butikken.

Der er tydeligt forskel på hvem man får i røret og hvad personalet i butikken siger, både m.h.t. servicen men også de spørgsmål en typisk kunde kunne have.

Som nævnt tidligere så går Teeshoppen meget op i kundetilfredsheden, derfor gør de alt for at salget skal fuldendes til fordel for kunderne så de vender tilbage. Umiddelbart lykkedes denne strategi, da man tydeligt kan se at Teeshoppen er i vækst og det afspejles netop i deres måde at håndtere kunderne på.

Se også vores anmeldelser af Lunar Bank Anmeldelse – Er det en bank for dig? og Virker holdningskorrigerende tøj? (posture correctors)