Artiklen er skrevet på baggrund af samtaler med lunar personalet, anmeldelser og personlige erfaringer fra forskellige brugere af Lunar. Artiklen vil forsøge at ændre sig i takt med Lunar’s ændringer. Vi er ikke i direkte samarbejde med Lunar eller deres personale. Du kan besøge Lunar siden her.
Lunar Bank er en digital bank, der tilbyder løsninger til pengehåndtering og økonomisk overvågning.
Med Lunar Bank kan man åbne en digital bankkonto, foretage banktransaktioner, administrere sin økonomi, planlægge sit budget og få et overblik over sin økonomi.
Lunar bank Anmeldelse Overblik
Lunar Bank fremstår som en særdeles effektiv løsning til pengehåndtering, økonomisk overvågning og erhvervsdrift. Selvom der kan være enkelte ulemper ved platformen, så vil vi fortsat stærkt anbefale Lunar Bank og anerkender den innovative praksis, som har været anvendt i deres implementering.
Fordele ved Lunar Bank
- Lunar er ekstrem brugervenlig, og brugen af det giver et fantastisk økonomisk overblik.
- Gemmer kvitteringer elektronisk og inddeler dem i kategorier.
- En innovativ måde at håndtere penge på, som muligvis bliver en standard for vores måde at drive bank på.
- Gratis konto og kort
- Alt sker gennem din smartphone, hvilket gør det nemmere for de fleste.
- Du kan investere med appen nu, og der er en indbygget aktiesparekonto på over 100.000 kr.-
- Dækket af garantiformuen op til 750.000 kr.
- Gratis tjenester og gaver.
- Positiv rente, mindst: Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +1,50%
Ulemper ved Lunar Bank
- Svært at få support til erhverv og invest.
- Ændrer tit deres politik og rater.
- Det kan være problematisk og dyrt at hæve, især i udlandet. Medmindre du betaler.
- Regelmæssig kontrol.
- Regelmæssig opdateringer.
- Ikke de bedste lånemuligheder i forhold til andre banker. Det bliver gjort lidt svært at få en skræddersyet plan.
Vores råd
Hvis du vælger at være kunde hos Lunar, så vælg Lunar Standard. Det kan ikke betale sig at gå op til premium eller pro, medmindre det er højst nødvendigt at have flere kontoer. Er du stor fan af at hæve penge i hæveautomater, kan vi ikke anbefale Lunar.
Lunar bank priser og sammenligning
Nedenfor vil vi evaluere, hvad du får ved at vælge den ene mulighed frem for den anden, og vi vil kun fremhæve de mest væsentlige forskelle.
Lunar Standard
- 0 kr. /md.
- 1 Gratis konto
- Kan ikke hæve gratis (mindst 30kr. 1% af hævede beløb)
- Mister du kort skal du betale 99 kr.
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +1,50%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 2 år: +1,75%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 3 år: +2,00%
Lunar Premium
- 69 kr. /md.
- 3 Gratis konto
- Kan hæve gratis i Danmark og udlandet.
- Mister du kort mere end 3 gange om året, er det 99 kr.
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +2,0%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 2 år: +2,25%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 3 år: +2,5%
Lunar pro
- 119 kr. /md.
- 6 Gratis konto
- Kan hæve gratis i Danmark og udlandet.
- Mister du kort mere end 5 gange om året, er det 99 kr
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +2,25%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 2 år: +2,5%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 3 år: +2,75%
Spørger du os, kan det betale sig at få Lunar Premium eller Lunar Pro? Svaret til det er, Nej, medmindre du virkelig skal bruge flere konto, ellers giver det ingen økonomisk mening.
Lunar bank for privat brug
Lunar Bank har opnået en officiel banklicens og fungerer nu som en selvstændig bank, hvilket er en betydelig sikkerhed for kunder, der ønsker at skifte til Lunar Bank.
En funktion, som vi gentagne gange har rost og fortsat vil anerkende, er Lunar Banks visuelle præsentation af appen. Den er yderst brugervenlig, intuitiv og kreativ, især når det kommer til overvågning af økonomi. Dette er en af de mest væsentlige grunde til at skifte til Lunar Bank.
Vi vil også fremhæve nogle af Lunar Banks funktioner, såsom overblikket over seneste transaktioner og muligheden for at se transaktionshistorik, som viser hvad man har købt, hvornår og hvor meget man har brugt på en bestemt udgift.
Yderligere synes vi, at strukturen af de månedlige udgifter i form af kategorier er en glimrende måde at skabe overblik over ens pengeforbrug.
Det er korrekt, at mange kan finde det uoverskueligt at skifte bank, men det tilvænningsprocessen til Lunar er relativt nem. Deres kundesupport er dygtig til at svare på spørgsmål fra almindelige brugere, men ved mere komplekse spørgsmål om investering eller Lunar Business kan der opstå længere ventetider, som vi vil uddybe senere i anmeldelsen.
Der er også mange andre fordele ved at have Lunar som bank, såsom rabatter på Booking.dk, Lunar Store, Mofibo og andre apps. Disse rabatter ændres løbende, og der tilføjes hele tiden nye muligheder for at få rabat på forskellige tjenester og services. Derudover tilbyder Lunar en positiv rente, som kan læses om på deres hjemmeside.
En ulempe, som stadig er værd at påpege, er den lange kø og ventetid på kundeservice, og at de ofte ikke kan besvare mere dybdegående spørgsmål. Lunar’s hjemmeside kan besøges for mere information.
Mange kunder har haft den oplevelse, at Lunar personalet er blevet mere afslappet efter at have fået deres banklicens og føler sig mere sikre. Denne problematik bliver dog håndteret, og der er tegn på en forbedring siden den sidste anmeldelse i april 2021.
Lunar har formået at skabe en bank, der udelukkende fungerer gennem en app, og det siges at være ret effektivt. De har fået mange kunder på exceptionelt kort tid og formår at vedligeholde deres tilfredshed.
Endelig er Lunar lydhør over for feedback og tager skridt til at blive bedre konstant. Kort sagt, så er der stort potentiale i Lunar. For yderligere information henvises til Lunar’s egen hjemmeside og FAQ-sektion.
Lunar bank for erhverv og business
Hvis du drømmer om at starte din egen virksomhed, kan Lunar måske hjælpe dig med at gøre drømmen til virkelighed. Det er vigtigt at bemærke, at Lunar tilbyder muligheden for at oprette en erhvervskonto, uanset om du driver en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS.
Vi vil anbefale, at du nøje overvejer fordele og ulemper, før du træffer beslutningen om at oprette en erhvervskonto hos Lunar. Vi vil gennemgå nogle af disse nedenfor for at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning. Det er vigtigt at bemærke, at denne information er opdateret i overensstemmelse med Lunar’s nuværende politikker og tilbud.
Anbefaler vi at du opretter en erhvervskonto hos Lunar Bank? Ja og nej.
Lunar Business er en online bank, der er designet specielt til små og mellemstore virksomheder i Danmark. De tilbyder to forskellige erhvervskonti – Lunar Business Solo og Lunar Business Grow – afhængigt af størrelsen og behovene i din virksomhed.
Lunar Business Solo er perfekt til enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder, mens Lunar Business Grow er mere velegnet til virksomheder med flere ejere og medarbejdere.
En af de største fordele ved Lunar Business er deres konkurrencedygtige priser. De påstår at have Danmarks billigste erhvervskonto, og det er faktisk sandt, hvis du sammenligner med andre banker. Priserne er så lave, at det kan være svært at tro, men Lunar Business tilbyder virkelig deres tjenester til en meget rimelig pris.
Lunar Business er en online bank, hvilket betyder, at du kan oprette din konto og administrere den helt digitalt. Oprettelsesprocessen er nem og intuitiv, og du kan få adgang til din konto med et enkelt klik på din mobil eller computer.
Når du har oprettet din konto, kan du nemt administrere dine udgifter og indtægter. Du kan oprette forskellige forbrugskategorier, integrere med bogføringsprogrammer og håndtere din virksomheds finanser på en enkel måde.
En anden stor fordel ved Lunar Business er, at de tilbyder lån til små og mellemstore virksomheder. Deres lånebetingelser er fleksible og attraktive, og det kan være en stor hjælp for en virksomhed i vækst.
Selvom Lunar Business primært henvender sig til mindre virksomheder og enkeltmandsvirksomheder, kan de også være en god løsning for ApS selskaber. Selv om ApS selskaber er mere komplekse end enkeltmandsvirksomheder, kan Lunar Business stadig give dig de nødvendige værktøjer og tjenester til at administrere din virksomheds finanser på en enkel måde.
I alt kan vi anbefale Lunar Business til små og mellemstore virksomheder, der ønsker en nem og effektiv måde at administrere deres finanser på. Deres konkurrencedygtige priser og fleksible tjenester gør dem til en af de bedste online banker på markedet for mindre virksomheder.
Selvom Lunar Business tilbyder mange fordele til mindre virksomheder, så er det ikke nødvendigvis den bedste løsning for større virksomheder. En af de største udfordringer for større virksomheder, der overvejer at skifte til Lunar, er, at systemet kræver en proces, hvis man vil give adgang til bankkontoen til medejere eller partnere. Det kræver en partneransøgning, som kan tage tid og være en besværlig proces.
Et andet problem for større virksomheder er, at mange revisorer og bogholdere ikke er bekendt med Lunar Banks system og har svært ved at håndtere papirarbejdet. Hvis de skal have adgang til systemet, skal de godkendes gennem en partneransøgning, hvilket kan skabe problemer og tidsmæssige udfordringer.
Derudover kan supporten hos Lunar Business være en udfordring for større virksomheder, der har brug for mere komplekse spørgsmål besvaret. Tidligere har det været rapporteret, at ventetiden på telefonisk support kan være lang, og der kan være problemer med at finde en medarbejder, der kan besvare ens spørgsmål. Selvom Lunar er blevet bedre til at håndtere supporten, kan det stadig være en udfordring for større virksomheder.
Endelig kan det være utrygt at drive en stor virksomhed udelukkende på digitale platforme. Større virksomheder kræver ofte mere sikkerhed og en mere robust infrastruktur, og det kan skabe bekymringer, hvis alt håndteres digitalt.
På baggrund af ovenstående anbefaler vi derfor, at større virksomheder tager disse faktorer i betragtning, inden de vælger at åbne en erhvervskonto hos Lunar Business.
Lunar bank lånemuligheder
Vi vil være ærlige at sige, at der ikke er de bedste lånemuligheder hos Lunar bank for almen brugere.
Det er ikke de mest attraktive lånetilbud Lunar bank har, og oftest kommer de med en relativ større rente end de andre banker .Vi anbefaler at bruge Lendo låneberegner for at se hvor du kan få det billigste lån. Du kan læse mere her Lendo lån Virker Det? Danmarks Billigste Billån.
En anden fordel ved Lunar’s låneprocess er, at den er meget hurtig og effektiv. Det er muligt at ansøge om et lån direkte fra Lunar app’en, og de vil give dig et svar på din ansøgning inden for få minutter. Hvis din ansøgning bliver godkendt, vil pengene blive overført til din konto med det samme. Dette gør det muligt for dig at få adgang til de penge, du har brug for, når du har brug for det.
Lunar tilbyder også fleksible tilbagebetalingsmuligheder, hvilket gør det nemt for kunderne at tilpasse deres lån til deres individuelle behov og økonomiske situation. Du kan vælge at betale tilbage i faste månedlige afdrag eller betale tilbage hele beløbet på én gang, når du har råd til det. Der er også mulighed for at tilføje ekstra betalinger, hvis du ønsker at afdrage hurtigere.
Selvom Lunar hovedsageligt er rettet mod arbejder- og mellemklassen, kan det også være en god mulighed for studerende eller folk, der har brug for et mindre lån til en kort periode. Lunar tilbyder også en “låne-pause” mulighed, hvilket betyder, at du kan holde en måned fri fra tilbagebetalingen af dit lån, hvis du har brug for det.
Alt i alt, hvis du er på udkig efter en hurtig og nem måde at låne penge på, og ikke har brug for et lån på en enorm størrelse, så kan Lunar’s låneprocess være en god mulighed. Der er dog nogle ulemper ved Lunar’s banktjenester, især hvis du er en større virksomhed, som kræver mere komplekse bankforhold.
Lunar bank Positiv rente
Som Lunar-kunde kan du opnå en rente på 1,25% for indestående op til 100.000 kr. Dette gælder for alle betalinger, uanset om de foretages online eller fysisk, ved hjælp af dit kort. Renten er variabel og udbetales månedligt baseret på de 30 dage, hvor du har optjent rente.
For at sikre de bedst mulige vilkår for alle vores brugere, har vi fjernet negative renter på indeståender over 100.000 kr. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi ønsker at styrke vores bank gennem fælles indsats.
Hvis du er interesseret i at spare op med positiv rente, tilbyder vi en opsparingskonto med mulighed for en positiv rente på op til 1.000.000 kr. Du kan indsætte mellem 25.000 og 1.000.000 kr. og få en positiv rente i enten 1, 2 eller 3 år, afhængigt af om du er standardbruger eller har Premium eller Pro abonnement. Renten på indskud varierer fra +1,50% til +2,75%.
Standard:
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +1,50%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 2 år: +1,75%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 3 år: +2,00%
Premium:
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +2,0%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 2 år: +2,25%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 3 år: +2,5%
Pro:
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 1 år: +2,25%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 2 år: +2,5%
Indlånsrente 25.000 kr. til 500.000 kr. i 3 år: +2,75%
Du kan opsige din renteopsparing før tid, men der vil blive opkrævet et gebyr på 4%. Vi åbner hver måned en ny pulje renteopsparing til vores brugere, uanset om de bruger vores kort eller ej. Størrelsen af puljen kan variere fra måned til måned.
Du behøver ikke samle din økonomi hos Lunar eller skifte bank for at få adgang til en positiv rente. Værdien af din konto opgøres hver dag, og renterne tilskrives og udbetales månedligt. Læs vores vilkår og betingelser for mere information.
Lunar bank sikkerhed.
Selvom Lunar har implementeret visse sikkerhedsforanstaltninger, er det desværre stadigvæk muligt at falde for phishing-beskeder og andre former for bedrageri. Dette udgør en alvorlig risiko for kundernes personlige og finansielle oplysninger.
Ikke desto mindre er der også andre sikkerhedsforanstaltninger i banken, herunder login med PIN, godkendelse via MitID og muligheden for at ændre CVC-nummeret. Disse funktioner kan bidrage til at forhindre uautoriseret adgang til kundekonti.
Det er også værd at bemærke, at Lunar tilbyder konkursforsikring på op til 750.000 kr., som giver kunderne en vis beskyttelse mod tab i tilfælde af bankens insolvens. Dette er en vigtig funktion at overveje, når man vælger en bank.
Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at Lunar har ændret deres politikker og tilbud flere gange i løbet af det seneste år, herunder rentesatser og andre vilkår. Kunder bør derfor nøje undersøge og overveje alle aspekter af bankens tjenester og politikker, inden de træffer beslutning om at bruge Lunar som deres primære bank.
Lunar Invest
Investering kan virke som en tidskrævende og kompleks opgave, men med Invest tilbyder Lunar en simpel løsning. Interesserede kan tilmelde sig direkte via Lunar-appen og komme i gang på få minutter, uanset om de er nye på aktiemarkedet. Invest-platformen er brugervenlig og skrevet på en letforståelig måde. Her kan man følge med i aktiekurserne og lære virksomhederne at kende, inden man foretager sit valg.
Lunar tilbyder aktier i forskellige prisklasser, og handelsprisen er fastsat til 19 kr. for handler op til 50.000 kr. For handler over 50.000 kr. er handelsprisen på 0,1% af handlens samlede værdi. Der er ingen minimumsgrænse for, hvor meget man skal investere.
Når man investerer gennem Invest, opretter man en investeringskonto hos Saxo Bank, som har fuld licens til at investere og forvalte penge på vegne af kunder. Selvom Saxo Bank er den overordnede ansvarlige for investeringskontoen, kan man stadig styre det hele i Lunar-appen. Da Saxo Bank er underlagt en række krav og reguleringer, kan man føle sig tryg ved at investere gennem dem.
Samlet vurdering – Hvad kan gøres bedre?
Selvom Lunar Bank tilbyder mange fordele, er der stadigvæk muligheder for forbedringer, som bør nævnes.
Tidligere har vi været skeptiske over for Lunar Bank og deres evne til at konkurrere med andre banker og finansielle platforme på markedet. Men vi er gradvist blevet overbevist om de positive fordeles indflydelse.
Dog kræver Lunar Banks support fortsat forbedringer. Tidligere har supporten været god, men mange kunder oplever nu længere ventetider, og de mere tekniske spørgsmål vedrørende Lunar Erhverv og Business kan ikke besvares.
Investeringsplatformen kunne stadig være mere præcis. For det første kan kursen på de forskellige aktier være forsinket, og for det andet kan det være svært at navigere i platformen på grund af de begrænsede investeringsmuligheder.
Det er stadig ikke muligt at foretage digitale overførsler til udenlandske banker udover danske.
Selvom Lunar Bank har potentiale for forbedringer, vil vi stadigvæk anbefale dem og mener, at det er en fremragende løsning til at håndtere ens økonomi.
Du kan læse mere om Bank, Økonomi Og Finans og Lendo Anmeldelse – Danmarks Billigste Billån
Jeg kan godt anbefale Lunar.. Mest af alt pga. den positive rente fra 50.000 DKK
👎👎👎👎
Jeg synes også Lunar er ret godt, banken er stabil og jeg har endnu ikke haft nogle problemer med appen endnu. Derudover så synes jeg at de burde tilføje flere erhvervsløsninger
Tusind tak for denne anmeldelse, det har gjort tingene lidt nemmere med hensyn til bank-skifte.
Må man spørge om det er muligt at lave udenlandske transaktioner snart? Er der en som kan svare på det?
Mvh.
Karsten
Super dårlig kundeservice.
Dog en dejlig app, som var noget særligt da Lunar blev lanceret, heldigvis har de fleste andre danske banker opdateret deres apps og hjemmesider siden og idag er Lunars app ikke noget særligt og har ikke nogle funktioner som ikke fåes mange andre steder.
Jeg anbefaler en eller flere af følgende Fintech banker, N26, Wise, Revolut. Sammen med en rigtig dansk bank er det en super kombi.
-Og så skal man være YDERST varsom med at anvende appen, da nogle ting tilsyneladende kan være ret dyre i gebyr (som de ellers siger de ikke har 😉 )
KAn anbefale lunar bank
Lunar invest og Lunar business er brugbart. Som artiklen også skriver så er Lunar business bare bedst når det er små virksomheder.
Større virksomheder kan ikke håndteres fordi kundeservice ikke er så godt, men overorndet set så synes jeg faktisk at det er godt.
Er betingelserne for renter og indestående beløb ikke ændret i forhold til ovenstående. Eks. Skal bruge dankort min en gang om måneden for ikke at få negativ rente. Max. Indestående beløb 125000 uden negativ rente
Hej Jes.
Nej den maksimale indestående beløb er stadig på 250.000DKK før der er tale om negative rente. Så det er stadig som det er.
Pr. 1. april 2022 er grænsen sat ned til 125.000 kr., som Jes skriver
Det er ikke som folk fortæller eller som forventet jeg har privat konti/nem konto hos dem i forvejen og står nu og har brug for et Erhvervskonto har søgt og bliver afvist uden begrundelse, ville jo ikke låne penge har bare brug for en erhvervs konto, så jeg synes i bund og grund at det er for dårligt kundeservice. Så jeg kan klart ikke anbefale Lunar
Fatter intet
Hej Jan,
Hvilken del af det forstår du ikke?
Mvh.
Sajad
👍👍👍👍
Lunar er godt
Modtog lige besked fra jeres support om at i tilfælde af et uventet dødfald, så er det bare ærgerligt for den ægtefælde der står tilbage, men ægtefælden kommer ikke til at arve pengene, for dem beholder I.
Det var en uventet tilbagemelding at I ikke tilgodeser evt. arvinger i lighed med alle andre banker og pensionsselskaber.
Det bliver således uden mig som kunde og jeg vil stærkt fraråde andre at blive kunde hos jer. Jeg håber jeres support har misforestået noget, for ellers bør i skamme jer.
Tak for din oplysning som man da vil håbe bliver rettet, vil da lige følge med i hvad svar du får fra ledelsen !!!!
Vi vil gøre opmærksom på at vi ikke er en del af Lunar. Vi er bare en anmeldelsesplatform, men tak fordi du skriver det.
Mvh.
Sajad.
Kan man det? Er det ikke tyveri? Håber du vil poste svar fra banken!
Jeg er blot almindelig kunde, men kan gennemskue vrøvl når jeg ser det. Alle banker lukker for kontoen ved dødsfald. Skifteretten behandler dødsboet. Når de har en oversigt over dødsboet, åbner de for adgang til bankkontoen – for den der er udpeget til at færdigbehandle dødsboet. Det kan være ægtefællen.
Ingen banker har mulighed for at beholde pengene. Så ville de være endnu rigere end de er.
Tak for oplysningen. Overvejede selv at oprette en konto på anbefaling af familiemedlemmer. Følger derfor ledelsens svar med spænding.
Vi har noget bøvl med vores egen bank. Vi har afdragsfrihed på vores hus grundet en su som indtægt i en periode. Om to år ophører afdragsfriheden og min kæreste er så forsat på su i 16 måneder mere efter ophør af afdragsfriheden. Nu beder vores bank os om at sælge vores hus allerede nu. Vi ser intet problem selv med at at afholde udgiften for afdraget. Men eftersom vi ikke lever op til rådighedsbeløbet som banken kræver så kræver de hussalg.
Er det muligt at skifte alt til Lunar? Og har de krav om rådighedsbeløb på samme måde som andre?
rentesatsen og grænsen den gives til er IKKE korrekt !!!! Den er +1% i rente op til 25.000 kr
Kære Bank
Som ik overholder lovgivning
Alle virksomheder skal have en NemKonto, men ikke en erhvervskonto som banker glemmer.
Alle virksomheder skal have en konto i et pengeinstitut, der kan anvendes som NemKonto. Der findes dog intet lovmæssigt krav om en erhvervskonto for personligt drevet virksomheder.
Et kapitalselskab skal lovmæssigt have en erhvervskonto. En enkeltmandsvirksomhed er derimod ikke lovmæssigt forpligtet til have en erhvervskonto, der er ejet af virksomheden. Alle virksomheder er derimod lovmæssigt forpligtet til at have en NemKonto.
Pengeinstitutterne (banker mv.) anbefaler at alle enkeltmandsvirksomheder opretter en erhvervskonto.
Flere enkeltmandsvirksomheder oplever, at bankerne kræver at man har to konti, for at adskille private og erhvervsmæssige udgifter, selvom der ikke findes et lovmæssigt krav.
Bankerne argumenterer for kravet, da det bliver nemmere for bankerne at identificere og vurdere en kunde og kundens engagement hos dem men stadigvæk ikke nødvendig i en enkeltmandsfirma
Bankerne har ikke en lovmæssig pligt til at be om en erhvervskonto til enkeltmands virksomhed
Alligevel henstiller Finans Danmark, som er bankernes interesseorganisation, deres medlemmer (banker mv.) til at oprette CVR nummer til deres NemKonto
det er en personlig virksomhed. I dette tilfælde kan man søge om at få tilknyttet sit CVR-nummer som NemKonto og det skulle ikke være et problem i bankerne men banker glemmer lovgivning
Grundet skærpede regler omkring hvidvaskning af penge, og dette dog sjældent muligt i enkeltvirksomhed
Banker er gode til at tro at penge er bankers men ik borger og erhvervs virksomheder.
Jeg har haft Lunar et lille år nu og der har aldrig været problemer. Kundeservicen er god og det er nemt at betjene appen.
Jeg blir i Lunar og anbefaler dem til alle der vil have en enkel og overskuelig økonomi i hverdagen. c”,)
Hej. Hvordan kan det være at i vil kræve Mitid uden at tilbyde anden løsning?”
Jeg er blot almindelig kunde, men kan gennemskue vrøvl når jeg ser det. Alle banker lukker for kontoen ved dødsfald. Skifteretten behandler dødsboet. Når de har en oversigt over dødsboet, åbner de for adgang til bankkontoen – for den der er udpeget til at færdigbehandle dødsboet. Det kan være ægtefællen.
Ingen banker har mulighed for at beholde pengene. Så ville de være endnu rigere end de er.
Wow, wonderful blog layout! How long have you been blogging for?
you made blogging look easy. The overall look of your web site is great, let alone the content!