Virker Fedtfrysning?

er fedtfrysning coolsculpting effektivt

Artiklerne på VirkerDet.dk bestræber sig på at generalisere udefra evidensbaseret viden, primært systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. Afhængig af produktet, vil der også tages højde for en kombination af lavere rangerede studier, personlige erfaringer og helhedsvurdering. Læs mere her.

  • Hvad er fedtfrysning? Fedtfrysning er en alternativ behandlingsmåde til at reducere fedt uden kirurgiske indgreb.

  • Hvordan virker det? Fedtfrysning virker ved at placere en mængde fedt fra kroppen mellem to apparater, som nedkøler fedtet til frysetemperatur.

  • Hvad er bivirkningerne ved det? Fedtfrysning bliver betragtet som et mere sikkert alternativ til fjernelse af fedt. De meste almindelige er ubehag, rødme og følelsesløshed på behandlingsområdet. Sjældent oplever nogen en alvorlig bivirking af fedtfrysning: Paradoxical adipose hyperplasia – Hærdet og hård fedt på behandlings området.

  • Kan alle få behandlingen? Langt de fleste kan få behandlingen, men personer med følgende lidelser kan under alle omstændigheder ikke få behandlingen: Svære vaskulitter, paroximal cold hemoglobinus og febril/cold agglutinins. Selvom behandlingen betragtes sikker, er det altid bedst at være varsom og undersøge om du kan håndtere behandlingen.

  • Hvor kan jeg få behandlingen og hvad er prisen? På nuværende tidspunkt er der mange kilnikker hvor man kan få behandlingen, især i storbyerne. Priserne varierer fra 3.000kr-14.000kr, alt efter hvor du vil have foretaget behandlingen på kroppen og klinikken.


    OBS! Vær særlig opmærksom på at klinikker tjener rigtig godt på fedtfrysnings procedure. Du kommer højst sandsynligt til en konsultation for at vurdere om du er egnet, men at være egnet til proceduren er ikke det samme som at proceduren vil virke på dig. Personalet kan godt melde dig egnet, velvidende om at det muligvis ikke har effekt på dig.

Virker fedtfrysning (coolsculpting) til reducering af fedt?

Svar: Ja, fedtfrysning er effektiv til at reducere fedt, men…

Uddybet svar:
Fedtfrysning er super effektivt til specifikke områder af fedt. Vi anbefaler ikke at du tager proceduren (på trods af at klinikken har vurderet dig egnet), hvis du har meget fedt på hele kroppen eller har meget løs hud.

Da fedtfrysning er relativt nyt i forhold til andre metoder til reduktion af fedt, er det stadig et område som bliver forsket. Indtil nu har det meste forskning tydet på at fedtfrysning virker, og at resultaterne er permanente. Det virker exceptionel godt til personer som har for meget fedt separate steder. Proceduren er ikke optimal for svær overvægtige patienter som har løs hud, tværtimod vil det få kroppen til at se unaturlig og disproportioneret ud. 1

Som beskrevet ovenfor, er fedtfrysnings formål at nedkøle fedt til frysetemperatur, så de bliver inaktive og dør. Et plastik kirurg center i USA foretog et studie på 10 subjekter, hvor 9 ud af 10 fik positive resultater. Studiet viste at proceduren var effektiv til at reducere fedt. Resultatet ses ikke med det samme, der gik først et par uger før man kunne se effekten. Det lokaliserede fedt blev reduceret med 20% efter 2 måneder. Efter 6 måneder blev fedtet reduceret til 25%. Altså, det viser sig at reduktion af fedt foregår hurtigt de første 2 måneder, hvorefter reduktionen fortsættes langsomt.2

I et større studie viste det sig at 70% af deltagerne fik reduceret deres fedt effektivt og med minimale bivirkninger. Det viste sig endnu en gang at fedtet blev reduceret i løbet af 3 måneder, hvorefter det blev yderligere reduceret. Man kunne undre sig over hvorfor de resterende 30% ikke opnåede positive resultater. Hvis vi ser bort fra de normale fejlkilder som følger med i et studie, så kan det skyldes at nogle af deltagerne ikke havde ret meget fedt som kunne reduceres, men til gengæld meget løs hud. Som tidligere nævnt, så er fedtfrysning ikke en løsning til løs hud. Det er derfor essentielt, at vide hvad forskellen på løs hud og fedt er. 3

Bør jeg tage en coolsculpting behandling?

Det er sjældent at man ikke selv kan gøre noget ved kroppen naturligt. Overvægt kan i langt de fleste tilfælde bekæmpes med god kost og træning. Alternativt, hvis man absolut skulle vælge et fedttab procedure, så er fedtfrysning en af de bedste, hvis ikke det bedste alternativ.

Fedtfrysning er til dig, som har prøvet med god træning og sund kost, men bare ikke kan F.eks. få det sidste væk rundt om armene.

Fedtfrysning er ikke til dig, som tror at det er en slankekur. Som sagt, er det ikke en løsning for svær overvægtige mennesker med løs hud, og vi kan ikke understrege det nok. Det kan godt være du kan få reduceret dit fedt, men resultaterne vil ikke være lovende, medmindre du først sørger for din krop og kost.

Hvad er bivirkningerne ved fedtfrysning?

De mest almindelige bivirkninger er som tidligere nævnt: ubehag, rødme og følelsesløshed på behandlings området. I enkelte tilfælde (som er begyndt at ske oftere) vil der opstå et forstørret hård klump på behandlings området (paradoxical adipose hyperplasia eller PAH). Fedtet på behandlings området har i dette tilfælde udvidet og hærdet sig. Hærdelsen vil udvikle en unaturlig formet klump som reaktion på kulden som fedtet er blevet eksponeret for. Man ved stadig ikke hvorfor det sker, men det er ikke en livstruende situation, hvis man skulle være en af de uheldige at få PAH. Hvis man nu er en af de uheldige, så er den gode nyhed at selv, det, kan behandles. Fedtsugning (liposuction) kan behandle PAH meget effektivt. ulempen her er selvfølgelige at man skal gå rundt med en forstørret unaturlig formet klump i 6-9 måneder, hvilket kan efterlade patienten i en deprimeret tilstand, da hensigten med hele behandlingen var at få en flottere krop.

Hvis man ser bort fra PAH, så er proceduren relativt sikkert, men der er stadig et par ting man skal tag i betragtning.
De fleste studier som eksperimenterer med fedtfrysning kan konkludere at det er meget sjældent de oplever alvorlige bivirkninger i de 0-6 måneders follow-up. Det vil altså sige at der stadig ikke er undersøgt helt i detaljer hvad der sker med kroppen efter sådan en fedtfrysning, både et langt tidsrum men også på et genetisk niveau.

  1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5236497/
  2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19296153
  3. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4444424/