Paramount+ er en streamingtjeneste udbudt af ViacomCBS.
Paramount+ har indhold fra 7 tjenester: Paramount+ Originals u0026 Exclusives, Showtime, Comedy Central, MTV, Nickelodeon, Nick Jr. og Smithsonian Channel
Paramount+ koster 59 kr/md. Tjenesten kan tilkøbes hos YouSee og TV2 Play
- Paramount+ Anmeldelse
- Paramount plus Pris
- Paramount plus Brugerflade
- Paramount plus Udvalg
- Samlet vurdering – hvad kan gøres bedre
Paramount plus tilbydes ikke længere i Danmark. Derfor er denne anmeldelse ikke relevant længere, men læs her hvordan det gik dengang de havde paramount plus i Danmark.
Paramount+ Anmeldelse
Nej, Paramount+ virker ikke. De mange forskellige tjenester giver adgang til et stort og varieret bagkatalog, der vil appellere til et bredt publikum. I hvert fald i teorien. I praksis er udvalget for småt til for alvor at udfordre de etablerede navne og kæmpe om din gunst.
Samme konklusion lader ViacomCBS også til at være kommet frem til. Derfor lukker Paramount+ i 2022, og bliver erstattet af den nye tjeneste SkyShowtime.
Denne anmeldelse er uopfordret, og vi har ikke samarbejde med ViacomCBS. Vi har testet Paramount+ på Windows, Android og Chromecast.
Fordele
- Lav pris i forhold til andre streamingtjenester
- Kan fås som tilkøb ved YouSee, TV2 Play og Allente.
- Udvalg fra 7 forskellige tjenester
- Overskueligt design og minimalistisk design
Ulemper
- For småt udvalg af serier og film ift. konkurrenterne
- Skiller sig ikke ud fra konkurrenterne
- Børnesygdomme i brugerfladen, såsom engelsk oversættelse og ugyldig søgefunktioner.
- Lukker i 2022
- Små detaljerede fejl i hele systemet.
Paramount plus Pris
Paramount+ koster 59 kr./md, og du har mulighed for at en gratis prøveperiode på 7 dage. Disney+ blev lanceret til samme pris, men blev senere hævet til 79 kr./md. Paramount+ har ikke annonceret prisstigning, så dermed beholdes prisen på et niveau, hvor de fleste kan være med.
Det er desuden muligt at tilkøbe Paramount+ gennem YouSee, Allente og TV2 Play.
Paramount plus Brugerflade
Hvis du har brugt streamingtjenester før, vil du hurtigt finde dig til rette på Paramount+. Brugerfladen minder om de andre spillere på markedet, og vi har ikke oplevet problemer med afspilninger hverken på PC, mobil eller via Chromecast. Der er også gode muligheder for at tilpasse undertekster til det, man ønsker.
Der er dog også irritationsmomenter som eksempelvis en billedkvalitet der kan optimeres, manglende oversættelse og en søgefunktion som ikke altid fungerer. Da jeg søgte på Fraiser fik jeg følgende besked (på engelsk endda): ”Uh-oh, we couldn’t find it”. Og det er selvom at showet paradoksalt nok blev vist nedenunder i listen over Recommended for you.
Disse ting virker en tand sløset, og er med til at give indtryk af en brugerflade, som har nogle børnesygdomme. Det er dog noget som kan forventes at blive rettet med tiden, så brugerfladen er ikke det, der bør afholde dig fra at benytte Paramount+.
Paramount plus Udvalg
En streamingtjeneste står og falder med sit indhold, og Paramount+ har materiale fra 7 forskellige tjenester, hvilket på papiret giver mulighed for noget for enhver smag.
Nickelodeon og Nick Jr. er rettet mod børn og barnlige sjæle. Dokumentar-hungrene kan se Smithsonian, mens MTV tilbyder reality og Comedy Central stræber efter at give motion til dine lattermuksler.
Showtime og Paramount+ giver adgang til film og serier, eksempelvis favoritter som Dexter og Fraiser, kultserier som Twin Peaks og South Park samt egenproduktioner som Yellowstone og den nye version af Twilight Zone. På filmfronten kan du finde Mission Impossible og Capone, som eller kun kan købes eller lejes.
Det lyder egentligt meget godt, men det er bare ikke nok materiale. ViacomCBS har et stort bagkatalog, men i den danske udgave er udvalget simpelthen for småt. Om det skyldes, at materialet bliver vist på andre streamingtjenester ved jeg ikke. Men vi havde i hvert fald forventet mere.
Mange favoritter, som eksempelvis Transformers og Indiana Jones filmene er også tilgængelig andre steder. I fornævnte tilfælde på HBO og Netflix. Derudover er f.eks. Paramount+ original-serien Yellowstone ikke er så eksklusiv endda, da den også er tilgængelig på C More.
Generelt er mange film og serier tilgengælig og fås i de andre streamingtjenester, hvor prisen er nogenlunde det samme og udvalget er større.
Alt i alt er der simpelthen ikke nok materiale til at skille sig ud fra konkurrenterne i et stærkt konkurrencepræget marked.
Samlet vurdering – hvad kan gøres bedre
Paramount+ har ikke nok materiale til at skille sig ud fra konkurrenterne trods den lave pris. De kan bestemt byde på kvalitetsindhold, men mangler både volume og et unikt trækplaster som gør, at du absolut ikke kan undvære tjenesten.
Det er bestemt heller ikke nemt at etablere sig på markedet, når man er oppe mod spillere som Netflix, HBO, Disney og danske TV2 Play.
I Danmark har Paramount slet ikke samme navn og popularitet som Disney, og dermed heller ikke potentielt stort og eksisterende publikum. De kan heller ikke lokke med verdenskendte brands som Star Wars og Marvel fra Disney, populære serier som Venner og Game of Thrones på HBO eller med det store udvalg du kan finde på Netflix.
Derfor er gennembruddet heller ikke kommet i Danmark eller i resten af Europa, og vi vil ikke anbefale at benytte Paramount+. I stedet bør du se tiden an og vente på den nye SkyShowtime i 2022, som forhåbentligt får et større og bredere udvalg. Om den nye tjeneste får succes må tiden vise. Vi ser i hvert fald frem til at teste den, når den lander.
Se vores andre anmeldelser YouSee og Telmore Play anmeldelse – Masser af underholdning