Pure Nordic anmeldelse – Ren forkælelse for dig selv og dine øjne

Hvad er Smart Massager?

Smart massager fra Pure Nordic er et massageapparat, der masserer panden, øjnene og tindingerne ved hjælp af mikrovibrationer, lufttrykspuder og varmeterapi.

Hvem kan bruge Smart Massager?

Alle kan bruge Smart Massageren, men oplever du problemer med hovedpine, søvnbesvær, trætte- og tørre øjne samt stress, så er Smart Massageren måske noget for dig?

Hvad koster Smart Massager?

Smart Massager koster normalt 1.499,00 kr., men den kan lige nu købes på tilbud til kun 899,00 kr.

Virker Smart Massager fra Pure Nordic?

Ja, smart massager virker og efter at vi har prøvet den, er den helt sikkert blevet et musthave! Efter 15 minutters brug af Smart Massager vil du opleve en afslappethed og en fornyet energi. Dog kan du opleve en smule rødme omkring øjnene efter brug, men dette aftager i løbet af nogle minutter.

Vi kender alle sammen til det at komme trætte hjem fra en lang dag, hvad end det er fra arbejde eller efter en dag på skolebænken. På ganske få minutter kan du, ved brug af Smart Massager, få fornyet din energi, blot ved at læne dig tilbage og nyde en behagelig og afslappende massage.

I det nedenstående gennemgår vi, hvordan Smart Massager fungerer, hvem den ideelle bruger er samt fordele og ulemper ved Smart Massageren.

Du kan besøge deres hjemmeside her, på Pure Nordic Smart Massager

Fordele ved Smart Massager

  • 100% sikker at bruge – bevist bivirkningsfri.
  • Super god komfort grundet den høje kvalitet og dens bløde indvendige materiale.
  • Kan tilpasses til alle hovedstørrelser.
  • Hurtig og effektiv virkning ved hovedpine.
  • Kan både styres manuelt og ved stemmekontrol.
  • Har flere forskellige programindstillinger.
  • Nem at have med på farten.
  • 90 dages tilfredshedsgaranti – ved utilfredshed får du alle pengene retur.
  • Hurtig leveringstid.

Ulemper ved Smart Massager

  • Grundet lufttrykspuderne er Smart Massageren ikke lydfri, hvilket kan være en smule irriterende.
  • Brugervejledningen står kun på engelsk.
  • Kan gøre dig træt i tiden bagefter – anbefaler derfor at bruge den om aftenen, eller når du ikke har planer lige bagefter brug.
  • Der findes ikke mange anmeldelser på Smart Massager, hvilket kan være med til at mindske produktets troværdighed
  • Pure Nordic kan ikke kontaktes telefonisk.

Anmeldelse af Smart Massager fra Pure Nordic

Mange tænker nok, når de støder på et nyopfundet produkt som Smart Massager, “Virker det her overhovedet?” og “Det her er et helt sikkert fup”, men der slet ikke grund til at tænke i disse baner, da vi har erfaret, at det her er et produkt, som rent faktisk virker.

Selvom Smart Massageren er tiltænkt en bestemt række brugere såsom; skærmbrugere, studerende, personer med hovedpineproblemer og personer med søvnproblemer, så er produktet noget, der bringer værdi i enhver husstand, da man ved kontinuerlig brug opnår mere energi og et større fokus i sin dagligdag.

For at opnå den mest optimale effekt, har vi fulgt anbefalingen om, at bruge Smart Massageren en gang hver dag i 15 minutter, hvilket må siges ikke er megen tid at bruge på at højne den daglige livskvalitet. Vi giver hermed den anbefaling videre, da det har vist sig at fungere supergodt!

Smart Massageren kan købes i hvid og lyserød, og ved købet medfølger der en oplader, som har USB i den ene ende, hvilket gør, at den er kompatibel med alle opladerstik, og mini-USB i den anden ende. Ydermere medfølger der en brugervejledning, hvilken er meget vigtig, da den indeholder alle kommandoer.

Hvordan fungerer Smart Massager fra Pure Nordic?

Smart Massager er super brugervenlig og har flere forskellige programindstillinger, hvilke både kan styres manuelt og gennem stemmestyring. Vi synes dog, at stemmestyringen er langt mere brugervenlig end den manuale styring, da man blot skal give apparatet forudbestemte kommandoer, hvilke alle er listet i brugervejledningen.

Vælger man at betjene apparatet manuelt, bruger man kontrolpanelet, hvilket sidder på den ene side og lyser op, så snart apparatet tændes. Ligesom ved stemmestyringen er de manuelle funktioner listet i brugervejledningen.

Når Smart Massageren tændes, begynder den straks at massere, hvorefter man så kan indstille den som ønsket. Det kan dog være en smule besværligt at skifte indstillinger undervejs, da man ikke kan se noget, når man har brillerne på. Det kræver altså, at man kan huske kommandoerne i hovedet, eller man tager brillerne af, hvilket vi synes ødelægger oplevelsen, hvis dette bliver nødvendigt.

Dog synes vi, at det er superrart, at det er muligt at skifte indstillinger undervejs, da det eksempelvis godt kan blive meget varmt undervejs og så er det rart, at varmen kan nedjusteres.

Som tidligere nævnt er 15 minutter den anbefalede tid, og det er også den tid det tager for et program, men man kan sagtens stoppe før, ved blot at tage brillerne af og slukke for dem. Vælger man derimod at lade programmet køre færdigt, slukker de selv automatisk.

Smart Massageren har indbygget bluetooth, hvilket vi synes er en rigtig god tilføjelse til produktet, da man kan høre sin yndlingsmusik eller lytte til en god lydbog, imens man nyder massagen. Det er supernemt at sammenkoble Start Massageren med andre devices. Du søger blot de forskellige enheder på din device frem og kobler den så sammen med Smart Massageren.

Programindstillinger

Smart Massager besidder flere forskellige programindstillinger, hvilket gør, at der er noget for enhver smag. Der kan skiftes mellem forskellige temperaturindstillinger, forskellige hårdheder af tryk og forskellige trykfrekvenser. Alle indstillinger kan skiftes uafhængigt af hinanden, men der er også forskellige forudbestemte programmer.

Selvom der er flere forskellige programindstillinger, synes vi dog, at der godt kunne være større forskel på de forskellige programmer, da de ligger meget tæt op ad hinanden.

Teknologien bag Smart Massager

For at opnå det mest optimale resultat benytter Smart Massageren både massageteknikker fra Japan, Korea og Kina, hvilke alle er teknikker, der bruges til at afhjælpe stress, hovedpine samt angst.

Udover massageteknikkerne gør Smart Massageren brug af varmeterapi og vibrationer, hvoraf førstnævnte forbedrer blodcirkulationen omkring øjnene og aktiverer samtidig den naturlige opspænding af huden, hvilket på sigt kan reducere rander under øjnene. Med en temperatur på 38-42 grader har varmefunktionen ydermere en afslappende virkning. Mikrovibrationerne har to formål: de aktiverer øjenregionen, men de har også en positiv effekt på både nerver og hjerne.

Samlet vurdering af Smart Massager – Hvad kan gøres gedre?

Helt grundlæggende så er vi ret begejstret for Smart Massager. Den lever op til forventningerne, og vi er især imponeret over kvaliteten af selve produktet. Når det er sagt, så er der et par ting, som vi mener, der med fordel, kan forbedres.

Først og fremmest vil det være en klar forbedring, hvis støjen fra apparatet kunne mindskes eller helt fjernes, da vi mener, at dette vil give en endnu bedre og mere afslappende helhedsoplevelse.

Derudover vil det være fordelagtigt, at brugervejledningen fandtes på flere forskellige sprog, så man på den måde sikrer, at alle forstår at bruge Smart Massager.

Slutteligt vil det være langt mere betryggende, hvis man, inden man køber produktet, kunne læse flere anmeldelser, da det løfter troværdigheden.

Selvom der er plads til forbedringer, så vil vi stadig anbefale Smart Massager, både på grund af dens høje kvalitet men også på baggrund af, at den tilføjer en luksus i din hverdag, uanset hvem du er.

Læs vores anmeldelse omkring Ladybox Anmeldelse – Bedste Beautyboks på Markedet og vores artikel om Virker holdningskorrigerende tøj? (posture correctors) og se kategori Elektronik og Teknologi

Skriv en kommentar